Lørdag d. 6. april fra 11.00 til 16.00 afholdes der hobby og Loppemarked i Ulstruphallerne.

Pris for en standplads med opstillet bord 80x180cm er 150 dkr. Standpladsbillet kan købes i boksen tilhøjre.

Tilmeldingsfrist er 29.03.2013

Der vil være mulighed for opstilling af standplads fra kl. 9.00

Hobby og Loppemarked


21-01-2013-FH
Fastelavnsfest i Ulstrup hallen

Igen i år afholder vi fastelavnsfest i Ulstrup. Det foregår i hallen søndag d. 10. februar 2013 fra kl. 10.00 – 12.00. Det er et must, at man er udklædt for, at kunne deltage i tøndeslagning. Når der skal slås katten af tønden bliver børnene delt op i aldersgrupper så det kan gå retfærdigt til.
Der kåres en kattekonge og kattedronning i hver gruppe. Der vil være godteposer til børnene.

Tilmelding er ikke nødvendigt, mød bare op.
Entre 25 kr. pr. deltagende barn, voksne gratis.

Der kan selvfølgelig købes friskbrygget kaffe & fastelavnsboller hos Birgitte i hallens cafeteria.

Hovedsponsor: SC Smedie


08-11-2012-TEL
 

Juletræ for alle afholdes i Ulstruphallen.

Juletræsfest - plakat (1.7 Mb)

16-05-2012 TEL

Program for sommerfesten

Sommerfesten 2012 (0.7 Mb)
Så er programmet til sommerfesten den 15-16. juni klar.
Se det på aktivitetsudvalgets side.
Husk at der er tilmelding til nogle af aktiviteterne.

13-05-2012 TEL

Årgangsfodbold til sommerfest i Ulstrup


Lørdag d. 16-06-2012 løber årets sommerfest af i Ulstrup, med rigtig mange spændende aktiviteter i løbet af dagen for både børn og voksende.
De foregående år er der blevet afholdt gadefodbold, men efter mange år med gadefodbold skal der ske noget nyt. Derfor er der i år årgangsfodbold. Årgangsfodbold er for alle over 18 år, og vi forventer at de første kampe fløjtes i gang kl. 13.00 og finalen er færdig ca. kl. 16.00
Dem som er født i fx 1979 udgør så årgang 79 og spiller på samme hold mod de andre årgange. Man kan tilmelde sig flere sammen eller alene, så finder vi et passende hold.
Man tilmelder sig ved at sende en mail til egil@fiberpost.dk med navn, årgang og tlf. på alle spillere. Tilmelding senest 10. juni Det er gratis at deltage.
Reglerne er som følgende:
Der spilles på Håndbold mål, 5 mand på banen, 1 over midten, Pige scoring tæller dobbelt,
Der skal så vidt muligt være en pige på banen, hvis et hold ikke kan stille med minimum en pige er de bagud 1-0 fra start. Rene pigehold er foran 2-0 fra start. Fodboldstøvler tilladt, målmand må ikke tage med hænder, 1 x 10 min, alle passer på hinanden!
Så tag fat i alle dine gamle klasse kammerater, venner og bekendte og tilmeld jer til årets fodbold stævne i Ulstrup. Når i alle så er samlet vil det jo være belejligt at bestille plads i teltet om aften hvor der bliver serveret helstegt pattegris, og der bliver spillet op til dans.

Venlig hilsen
Ulstrup IF Fodbold

20-04-2012:
Årets sommerfest

Ulstrup IF er i fuld gang med at arrangere årets sommerfest i Ulstrup. Efter nogle års pause med sommerfest, startede UIF så småt traditionen op sidste år, for samtidig at markere 1 års fødselsdagen for UIF. I år foregår det den 15-16. juni, og som sidste år er alle aktiviteterne placeret på fodboldbanerne ved UlstrupHallerne.

Vi lægger ud fredag aften med colabal for de yngste i det store festtelt. Lørdag den 16. juni vil hele pladsen syde af aktivitet lige fra kl. 10.00 om formiddagen med masser af gratis børneaktiviteter, blandt andet hoppeborg, ponyridning og børneloppemarked. Det er gratis at deltage i børneloppemarkedet, man skal blot møde op, og huske at medbringe et bord, og så vil man få anvist en plads. Sidst på formiddagen vil UIF’s succesfulde løbeafdeling arrangere et løb i den smukke natur omkring Ulstrup. Der vil blive 2 ruter, 6 og 12 km, og løbeafdelingen håber på 2-300 deltagere. Der vil senere komme info om hvor man melder sig til. Der vil igen i år blivemulighed for at teste sine evner på krolfbanen, og evt. deltage i en lille turnering. En anden gammel tradition er kondibanko, som vil foregå først på eftermiddagen.

Efter mange år med gadefodbold, synes fodboldafdelingen det er ved at være tid til fornyelse. Derfor vil der i år blive arrangeret årgangsfodbold. Det er stadig en turnering hvor det mest af alt går ud på blot at være med og have det sjovt. Man stiller med hold af minimum 5 spillere fra samme årgang, og der kan være både dame og herre spillere på holdet, og så spiller man årgang mod årgang. Hvis man allerede nu har spørgsmål, eller lyst til at melde et hold til, kan man kontakte Kristian Dylmer på 20 48 05 60. Turneringen vil blive spillet fra kl. 13.00 og ca. til kl. 16.00. Inden finalen vil der være opvisning af klubbens bujinkan afdeling.

Hele dagen vil teltet naturligvis være åbent for salg af mad og drikke.

Lørdag aften vil der være stor fest i teltet for alle over 18 år. Der vil blive serveret helstegt pattegris med kartofler og salat, samt være levende musik lige til kl. 02.00. Der vil i løbet af maj måned blive åbnet for billetsalg i UlstrupHallernes cafeteria, samt på Bamsebo. Hele dette arrangement kræver en masse frivilligt arbejde af UIF’s medlemmer, så vi håber hele byen vil støtte op omkring sommerfesten, og man må naturligvis meget gerne melde sig, hvis man har lyst til at give en hjælpende hånd til et af arrangementerne. På www.ulstrupif.dk er der mulighed for at tilmelde sig vores frivillig liste, og så vil man få en mail når der er noget vi har brug for hjælp til.


16-05-2012 TEL

Program for sommerfesten

Sommerfesten 2012 (0.7 Mb)

31-01-2012
Plakat for fastelavnsfest 2012 (0.2 Mb)
Ulstrup IF, Nattergalevej 10, 8860 Ulstrup